Du kender det sikkert godt. Du har alle de bedste intentioner om at være bæredygtig, og du gør dit bedste for at være det i din hverdag. Men du har svært ved altid at huske på det hele, så du ikke ved et uheld kommer til at lade lyset stå tændt, når du ikke bruger det, f.eks. Hvis du gerne vil være bedre til at huske den bæredygtige adfærd, du selv bestræber dig på at leve efter, får du her nogle råd, du kan overveje at implementere i din dagligdag.
Gør det synligt
For bedre at kunne huske den bæredygtige adfærd, du gerne vil efterleve, kan det være en god idé at gøre det synligt. Det kan du gøre på flere måder, men en simpel måde er ved at lave en liste over de bæredygtige tiltag, du skal huske, som du så efterfølgende kan hænge op. F.eks. kan du købe dig nogle gode køleskabsmagneter og hænge nogle huskelister op på dit køleskab. Du kan f.eks. hænge et papir op, hvorpå du har skrevet, at du skal huske at slukke lyset, sortere affaldet, osv. På den måde er der et sted, hvor du hele tiden kan blive mindet om alle de bæredygtige tiltag, du forsøger at implementere i din dagligdag.
Det er selvfølgelig væsentligt, at du husker at kigge på køleskabet, for ellers får du jo ikke set de lister, du har lavet. Derfor kan det være en idé at gøre køleskabet til det sted, hvor du også hænger andre ting op, som du jævnligt kigger på. Det kan f.eks. være, du plejer at lave en madplan for hele ugen og en tilhørende indkøbsliste. Disse kan du hænge op på køleskabet, sådan at du bliver nødt til at kigge på køleskabet, når du skal tjekke, hvad aftensmaden står på, på en given dag.
Hvis du alligevel glemmer nogle af tingene
Det er dog langt fra sikkert, at du altid husker den bæredygtige adfærd, blot fordi du har sat nogle lister op på køleskabet. Hvis du tager dig selv i at glemme nogle af tingene, kan du derfor overveje at løse problemet ved at hænge små sedler op, der hvor problemet er. Det kan, f.eks. være, du har fået en dårlig vane med at glemme at slukke lyset, når du ikke bruger det. Så kan du sætte en lille seddel op på væggen, lige over stikkontakten, hvor der står, at du skal huske at slukke lyset.
Det kan også være, du bor sammen med nogen, som også gerne vil være bedre til at huske den bæredygtige adfærd. Så kan I lave en aftale om, at I minder hinanden om de ting, I skal huske, og hvis den ene glemmer noget, kan den anden påpege, at personen glemte det, men selvfølgelig på en pæn måde.
Artiklen er udtryk for skribentens personlige indhold og indeholder ikke redaktionelt stof.