flyver i luften

Bæredygtig rejse: Gør ferietiden lidt grønnere

n14

At rejse er at leve, og danskerne elsker at tage ud i den store verden og få nye oplevelser. Det har dog også konsekvenser for miljøet, at mennesket i dag i stor stil vælger at flyve rundt til fjerne verdenshjørner. Derfor får du her gode råd til, hvordan du kan gøre din ferietid lidt grønnere for fremtidens skyld.

fodboldstadium

Oplev det nære i Danmark

Det kan være fristende at springe på en flyver og suse afsted mod fjerne himmelstrøg, når du endelig har ferie. Der er dog rigtig meget at opleve, hvis du bliver i Danmark i din ferietid. Det kan spare miljøet meget, hvis du vælger kun at tage flyveren hvert andet år.

Danmark har et væld af smukke områder, som du garanteret ikke har oplevet endnu. Med en lang kystlinje og mange små hyggelige øer er der rig mulighed for at opleve ægte dansk hygge, hvis du undgår flyveturen hvert år og i stedet vælger de danske sandstrande og den smukke natur til.

Kortere rejser er bedst

Det siger sig selv, at jo kortere flyvetur du tager, jo mindre koster det på klimaregningen. Derfor kan du med fordel vælge at tage til nogle af Europas skønne destinationer, hvis du gerne vil til udlandet.

Skal du besøge en skøn storby i Europa, er det også muligt at tage andre transportmidler end flyveren. Bil, tog eller bus kan være en løsning, hvis du er villig til at lade selve rejsen være en oplevelse i sig selv. Det kan nemlig være rigtig hyggeligt at rejse på anden vis, fordi det giver mulighed for at opleve de forskellige landskaber, du vil passere på rejsen.

Tag afsted til særlige begivenheder

Der kan dog være særligt smukke naturområder eller kulturer, du drømmer om at opleve. Derfor skal du selvfølgelig også udnytte muligheden for at komme afsted, hvis du drømmer om en fodboldferie til Spanien eller en tur til Egyptens pyramider.

Det er dog værd at overveje, hvor vigtig rejsen er for dig. Er du inkarneret fodboldfan, er det måske en drengedrøm at komme afsted og se FC Barcelona spille på hjemmebane. Derfor kan det sagtens være turen værd, hvis du ellers sørger for at tage bæredygtige valg og ellers tænker over dine rejsevaner.

jordklode og bæredygtighed

Tænk bæredygtighed ind i alle dele af rejsen

I stedet for at købe vandflasker og smide dem ud, når de er tomme, så fyld dem op og genbrug dem. Eller endnu bedre: Tag en vanddunk med. Lad være med at købe souvenirers, der er fremstillede i Kina, men køb lokalt. Tænk bæredygtigheden og miljøet ind, når du er på destinationen, så du forårsager mindst muligt aftryk, når du er ude at opleve den store verden.