kæledyr

Bæredygtig mad til dine kæledyr

n14

Vi har aldrig gået mere op i bæredygtige løsninger og miljørigtige forhold. Klima er i den grad kommet på dagsordenen hos rigtigt mange mennesker, og det gælder i alle aspekter af hverdagen. Rigtigt mange tænker over at medbringe et net, når de skal handle, så de undgår indkøbsposen i plastik, man tager cyklen eller offentlig transport i stedet for bilen, ferierne holdes i et sommerhus i Danmark, så antallet af flyrejser holdes på et minimum og så videre.

Derfor er der også rigtigt mange, der er begyndt at overveje bæredygtige muligheder, når det kommer til kæledyrene. Og netop dét kan du læse mere om i denne artikel.

killinger

Er kæledyr miljøvenlige?

Kæledyr er – ligesom mennesker – ikke synderligt gode for miljøet. Og det skyldes, at de – præcis ligesom mennesker – efterlader rigtigt meget affald. Det gælder for så vidt angår al den megen plastik legetøj, der findes til dyr, men også omfattende emballage på mad, godbidder og snacks. Og for så vidt angår hunde, er der selvfølgelig også den omfattende brug af hundeposer på de lange gåture – særligt hvis hunden ikke kan besørge i den fri natur, som for eksempel er tilfældet, når du går ture i byen. 

Der er derfor ikke nogen tvivl om, at kæledyr som altovervejende udgangspunkt ikke nødvendigvis er en miljøvenlig anskaffelse – medmindre du tænker dig om og tager nogle miljøbevidste valg undervejs. 

Bæredygtigt foder

I takt med at verden er blevet mere og mere bæredygtig, er der også kommet et øget fokus på produktion af bæredygtigt foder til kæledyr. Det er en ganske naturlig konsekvens af tiden, og det er derfor heller ikke så svært længere at få fingre i det gode og miljøvenlige foder.

Du skal her se på to faktorer: For det første skal foderet være produceret på så bæredygtigt et grundlag som overhovedet muligt. Og for det andet skal foderet naturligvis være super sundt for kæledyret.

Og her er internettet altså din ven. Hvis du for eksempel er i tvivl om, hvorvidt katte kan tåle mælk, vil du formentlig uden at tøve finde ud af om kan katte tåle mælk på internettet. På samme måde kan du også hurtigt google dig frem til, hvad et sundt foder for netop dit kæledyr kan bestå af, og hvad der er godt for hud, hår, mave og led.

Du kan vælge at lave foderet helt fra bunden selv, men medmindre du har meget tid, vil det ofte være for stor en opgave i en helt almindelig hverdag. Heldigvis findes der utroligt mange bæredygtige alternativer, hvor der er tænkt over alt lige fra indhold i foderet og til den måde, foderet bliver produceret, pakket og emballeret på.

dyrefoder

Bæredygtigt legetøj

Kæledyr elsker at lege for sig selv og at blive leget med. Og det foregår ofte med store mængder af indkøbt legetøj, som er sjovt for dyrene – men som er knapt så sjovt for miljøet. Og her er rådet ganske enkelt: Skær ned på mængden af legetøj til dine kæledyr. Dyrene har slet ikke brug for et arsenal af forskelligt legetøj, men kan sagtens klare sig med naturlige ting eller ting, som I har derhjemme.

Det kan være svært at tage legetøj fra dyrene, så sæt dig et mål fra starten om, at kæledyrene ikke skal have kunstigt udviklet legetøj. Brug i stedet ting, I finder i naturen eller derhjemme, som for eksempel grene, toiletrulle eller snore.